Fastspolehjulets vilde år

Foto: Fotograferet af grejsamlere og Steen Vinkel

 

Illingworth var jo som bekendt den der startede "eventyret om fastspolehjulet", han havde inspirationen fra den tråd opsamlende ten, han så i familiens spinderi. Opgaven var så at finde en anordning der kunne drive bøjlen eller flyeren rundt med linen.

Man kan sige at Illingworth, som den første, valgte det bedste koncept som hjertet i sin opfindelse, er det ikke kron og spidshjul, det kaldes.

Med dette overførselssystem dækket af hans første patent, kan man sige at der kun var smuler tilbage til alle de andre som så en fremtid for hjultypen. Smuler var der dog nok af og mange i samtiden kunne se at der var et gigantisk behov for en fiskemæssig åbning til den brede offentlighed, kort sagt en popularisering af fiskeriet.

Illingworth havde ikke alene været den store entreprenør og opfinder, han repræsenterede også æstetikken igennem hans kompromisløse krav til kvaliteten og sidst men ikke mindst filantropien ved hans erklærede personlige non-profit indstilling til hans opfindelse.

Illingworth brugte især i de første år, megen energi på skriftligt at afvise påstande, afklare fakta omkring anvendelsen af hans opfindelses og på at besvare mængder af mere eller mindre useriøse angreb på hans opfindelse.

Disse udfald kom reelt udelukkende fra fluefiskerside og uagtet at Illingworth var en særdeles velrenommeret en af slagsen i sin samtid, forsatte disse angreb år efter år. Dette lyder jo helt nutidigt, at man har et alt for enøjet fokus på at definere sig som den ene eller anden type fisker, i stedet for om man hygger sig med fiskeriet og måske er god til det.

Den anden bølge

Flere entreprenante Englændere så hurtigt lyset og gik i gang med selv at skabe sig et fastspolehjul og en forretning for sig selv. Mange blev stoppet af Illingworth patenterne og specielt det patent der omhandlede kraftoverførslen fra håndtag og til en spoleaksel.

De alternative ideer til bare at løse dette problem, var mange, som eksempelvis på Chippendale hjulene, her drejede man direkte på spoleakslen, på Stanleyén blev kraften overført via en læderskive på undersiden af spolen, for slet ikke at tale om hjul hvor kraftoverførslen foregik via indvendige remme.

Mange af disse "på-grund-af patentet- mærkværdigheder" forsvandt da også hurtigt efter sammes ophævelse og i løbet af specielt trediverne kom der masser af også de konservative eller traditionelle fluegrejs firmaer med på vognen.

Først og fremmest Hardy bros., Milward, Allcock og Young and sons. Fælles for disse, samtidens giganters involvering i "fixedspole reels" eller "threadline reels" var at de reelt alle fik en opfindelse præsenteret på en sølvbakke, af en opfinder der vandrede ind af hoveddøren.

Walter Stanley og Felton gik til Allcock. A.E. Rudge gik til J.W. Young efter at have samarbejdet med Illingworth. Hos Milward var det blandt flere; B. Bartlett og Wakefield-Pitt der igennem deres design og erfaringer lagde grunden til den strøm af hjul der kom fra Milward.

Hardy Bros. var undtagelsen, her havde man ventet helt frem til 1932 med at tage et patent på fastspolehjul. Dette selv om hjulets fremtidige eksistens var sikret og en stor fremtid havde tegnet sig længe, man havde også teknikere og grejkapaciteter siddende parat, dette samt familiens egen anerkendte grej-ingeniør Lawrence Hardy, alt virker som om det havde været parat længe.

Jeg spurgte Jim Hardy om den mulige årsag til den sene introduktion af Hardy Altex, da jeg besøgte dem i 1987. Han var overbevist om at den "konservative attitude" omkring at starte med at producere fastspolehjul, var en afvejning af, hjulenes kommen for at blive, kontra Hardy´s exclusive renomme på fluefiskeriet.

 

Hardy Altex no.1 mark lV

 

Det havde gjort et stort indtryk med den enorme polemik og hetz i hjulets tidligste tid. En anden faktor skulle have været at markedet var for uoverskueligt, alt blev forsøgt og afprøvet og indtil man viste hvordan den vindende hånd så ud, var det et for chancebetonet marked, korrekt set igen.

Ret beset var Lawrence Hardy stærke side da også ingeniørkunstens kvalitet og ikke kreativiteten. Da så Hardy Altex endeligt dukker op, afspejler den da også kvalitet til sidste fjeder. Hjulet var så, solidt og gennemtænkt lavet, så selv i dag er det som regel kun smøring og vedligeholdelse, der skal til!

 

Hardy Altex no.1 mark lV

 

Hardy Altex findes i tre størrelser, 1 til 3, hvor altex 3 er det største, 2 mellem størrelsen og 1 til let-spin. De findes almindeligt fra mark ll og til mark V, hvor den mest synlige forskel kan være, at man på nogen mark V, finder en "optional check" eller et bagstop der kan slås til og fra. Eneste ulempe ved hjulet til praktisk fiskeri af i dag, er udvekslingen, der er så lav så opstrømsfiskeri nærmest bliver umuligt, bremsen er derimod virkelig lækker, eller har været det på de to nummer 1ér jeg har fisket med.

Hardy Hardex dukker op i 1937, som "billig hjul", i Hardy regi, det minder meget om Illingworth 2 og 3 samt Spinetén. Et sundt og gennem solidt hjul der var beregnet til at holde. Det blev lavet i to størrelser, i den lette ende af spektret.

Det sidste skud på Hardy´s fastspolehjul er Exalta, der dukker op flere årtier senere og hvis mest bemærkelsesværdige egenskab er at hjulfoden kan drejes 180', så man kan undgå at holde på det kolde metal når man fisker i frostvejr! Exaltaén er ellers et helt igennem moderne hjul af tiden, ikke specielt sjældent med qua familie-navnet aldrig billigt. Et rimeligt pænt hjul, med mindre brugstegn, uden æske o.lign. kan handles til ca. 700 til 800kr. Hvilket stort set er det samme niveau som Altexérne og højere end Hardex.

Allcock, Milward og Young & sons hjulene fra krigen og op i tredserne, dukker regelmæssigt op herhjemme og handles i almindelig brugs stand med små ridser etcetera, i omegnen af en knap to- til trehundrede kroner.

Entrepid hjulene handles billigere og senere, hvilket også afspejler nypriserne i de overlappende perioder.

Jeg vil i det efterfølgende kort præsentere nogle af de tidligste efterfølgere til Chippendale samt et par af de lidt senere men spændende fastspolehjul fra tyverne og trediverne.

 

Chippendale hjulene

 

 

Den første konkurrent til Illingworth var en Sidney Payne, en "Yorkshire-man", der sammen med John Chippendale fra møbelimperiet og senere J.E. Miller fra Leeds gik sammen om en produktion af et fastspolehjul.

Denne kombination af en ingeniør, en håndværker og en købmand var ophav til et patent i 1909.

I modsætning til Illingworth no.1, var Chippendale no.1, så billigt så alle kunne deltage og så ringe i kvaliteten af materialer så man meget hurtigt fik brug for at genanskaffe et.

Der var dog enkelte områder, ud over en populær pris, hvor dette team kom til at nytegne fastspolehjulet. Det blev nu placeret nede under stangen og man opfandt det automatiske bøjleoverslag eller "pick-up".

Det skal også nævnes at no. 1 ofte kom med et antal ekstra spoler, op til tre fire stykker, med forskellige V-skårede dybder i spolen som var lavet af træ eller metal, uden de store krav til materialet.

Produktionsperioden på Chippendale 1 var særdeles kort, formodentligt kun enkelte måneder.

Chippendale no.2 adskiller sig i det store hele ikke fra no.1, bortset fra at det nu kom med udveksling, hvilket gjorde det væsentlig mere anvendeligt.

 

 

 

Chippendale no.1 er et meget meget sjældent hjul at finde. Dette på grund af meget kort produktionstid og en meget lille produktionsserie, dårlige materialer, en alder på mere end hundrede år samt en pris der ikke signalerede "pas på mig", tværtimod.

Dette hjul er en juvel i de meget få samlinger der har et. Chippendale no.2 er også et særdeles sjældent hjul, af nogen af de samme årsager som no.1. Der findes dog stadigt eksemplarer, ikke hvert år men i ny og næ.

 

Carswell modified og A.Allen Spinet

 

 

Morris Carswell var en bekendt af Illingworth og havde været med til at skabe den første prototype til et Illingworth no.1, over et Birmingham-type hjul.

Carswell indsendte et patentansøgning i efteråret 1912, på forbedringer af Illingworths no. 2 patentet fra 1910 og satsede på at disse ændringer var grundlæggende nok til en selvstændig produktion af sit eget hjul. Det var måske også i lyset af det tidligere samarbejde med Illingworth, at Carswell mente at det nok gik.

Det gjorde det imidlertid ikke, sagen endte i retten og udgangen blev at Carswell skulle betale en "royalty" pr hjul samt, at det skulle fremgå af hvert enkelt hjul, at det var et "Carswell Modified Illingworth No.2", dette i resten af patentets løbetid.

Carswell kunne senere omgå dette ved at lade Carswell hjulet forsvinde i 1925 og genopstå med det næsten identiske A.Allen Spinet.

Carswell hjulet kan forekomme i lidt forskellige udgaver, men må siges at være et svært hjul at få fadt på. Det er sagt, at et "svært" hjul svarer til flere års systematisk eftersøgning på flere daglige loppemarkeder, vel at mærke i velvalgte Engelske områder.

Arthur Allen fra Glasgow introducerede sit Spinet i 1926, det kom til at komme i 3 størrelser og opnåede en del popularitet. Det kunne fås med automatisk pick-up (bøjle) og lidt senere med justerbar bremse på spolen.

Spinetén er ikke noget almindeligt hjul i nogen af størrelserne. De tidligste er de sjældneste, kun med "patent" på spolen og med en almindelig skrue i spolen. Størrelsesmæssigt er det mindste, det klart sværeste, efterfulgt af Salmon-size som begge er sjældnere. Det mest almindelige no. 2 eller standard størrelse. Et små ridset eksemplar som det viste, handles til knap de hundrede pund.

 

Allcock Stanley

 

 

Walter Stanley blev ophavsmand til det hjul, der er kaldt fiskeriets Morris Minor, altså en arbejdshest der kunne klare lidt af hvert og med brug af få reservedele. Hjulet løb reelt uændret årti efter årti og var på trods af sit mildt sagt alternative udseende, nåede det at temmelig populært.

Det ligner lidt en væltepeter cykel og noget fra en anden tidsalder, det er det også men man skal alligevel ikke undervurdere kvaliteten, hjulet kunne det det skulle, til og med laksefiskeri.

Det almindelige brugte Stanley er et rimeligt almindeligt at hjul at finde og handles ofte i omegnen af en lille plovmand.

 

Farshure hjulet

 

 

Der er ikke megen information at hente nogen steder omkring dette hjul. Det er patenteret i 1921 og der går flere historier omkring at specifikationerne skulle være forsvundet i en brand eller bevist fejl placeret. Hvor om alting er, hjulet sidder oven på stangen og spolehuset roterer mod uret under indspinning.

Det er et praktisk og enkelt hjul, lavet i aluminium og messing og ud over et iøjnefaldende design et hjul som samtiden hurtigt glemte igen. Et sjældent hjul som den ihærdige samler får fat i til sidst.

Hjulet er et sjældent at finde i enhver stand og prisen bliver afspejlet i dette.

 

Milward Torpedo

 

 

Det var to anerkendte grejteknikere, Wakefield-Pitt og B. Bartlett, der stod fadder til dette gennem solide hjul. De tog patentet i 1930, på et hjul i aluminium og messing som i modsætning til mange af tidens andre Fixed-spole reels, var bygget solidt og til at holde til meste man kunne udsætte et hjul for. Et lukket hjulhus og et en helt beskyttet spole samt et design hvor det næsten gav sig selv, med navnet torpedo.

På trods af Milwards markedsførings ekspertise, bred promovering og testimonials, blev dette hjul alt andet end en salgssucces, tvært imod.

Dette hjul har en særstatus blandt fastspolehjulene, et sundt design, meget høj kvalitet, bredt promoveret og absolut umuligt at opdrive nogen som helst steder.

Priserne på de ganske ganske få hjul, der har været udbudt underbygger sjældenheden ( jeg har hørt om to hjul! Igennem de sidste 30 år). Alt i alt et hjul som selv de største tegnebøger, har mere end svært ved at erhverve til samlingen.

 

Leighton reel

 

 

 

Et hjul som jeg har medtaget her på trods af den næsten totale mangel på information. Med et hjulhus lavet af bakelit, må hjulet være lavet under eller umiddelbart efter anden verdenskrig, tagende højde for de kraftige restriktioner på metaller. Da disse restriktioner var relativt kortvarige, en håndfuld år, er produktionsperioden og dermed relativ sjældenhed næsten givet. På samme måde som Illingworth no. 5, er det knyttet til dette lille tids spænd.

På den ene side har jeg ikke set særligt mange udbudte hjul, på den anden side vil jeg ikke tage det som tegn stor sjældenhed, men en plovmand for et velholdt hjul, kan ikke være helt skævt.