FORORD

Fiskeriet er en dejlig hobby, der har så utroligt meget at byde på, fisk, natur og spænding. Noget af det der fascinerer mig mest ved denne hobby, er nok at gør-det-selv traditionen ligger så indgroet i fiskeriet.
Langt de fleste fiskere stifter på et eller andet tidspunkt bekendtskab med fluebinding, blinkstøbning, stangbygning eller lignende. Læs blot i klubbladet, ud over hyggeaftner om vinteren, står den på alle disse gør-det-selv interesser. At det er sundt med denne egen involvering, i en tid hvor vi ellers er fortrolige med "køb det hele færdigt og smid det væk noget før", mentaliteten, er jeg ikke i tvivl om.
På samme måde er det med næsten alt det grej, vi i dag kan købe i butikkerne. Det er produktudviklet af fiskere fra starten, folk som f.eks. Lauri Rapala, Göte Borgström, Hardy´s, Illingworth og mange mange andre. Folk som havde en ide om hvordan de kunne forbedre deres eget grej og derefter solgte det til andre.
Det er ikke bare fortid også i de senere år har vi set eksempler på folk, også Danskere, som ikke kan lade være med at produktudvikle.
Et af mine favorit eksempler på denne pioner trang, er situationen som vi oplevede den i midten af halvfjerdserne, omkring kystfiskeriet. Nogle fynske pionerer, blandt andre Erik Kyrping og Aksel Thomsen (ham med Æbel ø serien), slog igennem med det lette kystfiskeri. Problemet var, at blot fordi en håndfuld fiskere, beslutter sig for at skifte fra 0,35 til 0,20 line, så følger det udbudte grej ikke automatisk med.
Specielle fluestænger blev kortet til dette fiskeri. Andre agn blev også brugt, men de små blink og andre ting, kunne ikke bare købes. Hvad så? Så måtte man jo selv til at støbe, file og save.
Den behagelige konklusion var, at havde grejudbyderne ikke det grej som fiskerne ville have, så måtte fiskeren jo selv til at udvikle og producere. Med andre ord, den udøvende fisker overhalede de etablerede sendrægtige importører og producenter indenom!
I de senere år har hylderne så bugnet af "hjemmestøbte" blink.
Næsten det samme gentog sig da fiskernes fokus blev indstillet på kystwoblere, samme situation, i dag bugner hylderne af produktudvikling fra Mesinge, Fredericia, Odense og mange andre steder fra.
Konklusionen kunne være, at hvis man tror at fiskerens hoved er tomt, for konstruktive tanker, mens han "øder tiden væk" med en kæp i hånden, så tager man fejl. Fiskeriets udøvere fremtræder markant, såvel efter fritidslivets, som efter erhvervslivets enovations parametre, med en efter nutidens målestok, uhørt påvirkningskraft. Længe leve Gør-det-selv folket.