Spinnere byggevejledning

 

 

En af de mest afgørende tekniker i spinnerfremstilling, er at kunne lave nogle pæne vireafslutninger. Man kan købe tænger, der kan løse opgaven, jeg har dog aldrig savnet dem.

Jeg starter her med 9 illustrerede billeder af denne enkle måde at lave afslutningen på.

 

sp1

 

Man starter med et godt 10 cm. lang rustfri pianovire, passende til en op til Mepps 3 størrelse.

 

sp2

 

Man bøjer det rundt om sømmet med fingrende, så man har ca. 3 til 4 cm. at arbejde med.

 

sp3

 

Så laver jeg en bøjning, bagover som vist. Dette hjælper med til at øjet kommer til at sidde pænt forenden af viren.

 

sp4

 

Så skal man have gang i tangen også stramme viren stramt sammen om sømmet. Klem lidt hist og pist til øjet sidder pænt om sømmets passende diameter.

 

sp5

 

Første arbejdsgang, her kan man stadigt nå at rette øjet til med et lille ekstra vrid.

 

sp6

 

Så lægger man riggen ned over sømmet igen - med viren nederst, så man kan løfte den nye bøjning hen over den foregående.

 

sp7

 

Sådan ser den ud når man har løftet viren over. Så løfter man riggen af - drejer den 180 grader og gør den parat til næste halve omdrejning.

 

sp8

 

Endnu en halv overlægning - der begynder at tegne sig en fin tæt profil.

 

sp9

 

Efter to eller to og en halv omgang er beviklingen færdig og den kan cuttes tæt på med en skævbider. Kropsmaterialet kan nu sættes på og den sidste ende  bevikles på samme måde som denne.

Man kan også vælge at lave en rundet dobbelt vire, som man ser det på mange spinnere, eksempelvis Droppen, Refleks og mange andre.

 

 

 

Montage eksempel

 

De fleste starter med at kopiere deres favorit spinnere, herunder en Mepps. Med tiden ændrer dette sig og man begynder at søge marginalerne og skræddersy spinnere. Det giver jo også en vis rimelighed, at der ikke er nogen grund til at kopiere de virkelige kvalitets spinnere som de fleste ABU eller Mepps, den er forfinet fra fabrikken og prisen er i forvejen relativt lav.

Det svarer sig bedre at lave spinnere der ligger i naturlig forlængelse af disse, lidt lettere eller lidt tungere end originalerne.

 

spin1

 

Det jeg bruger er, som det kan ses ovenfor, absolut low-tech. Et lille brædt som jeg har brugt siden ca. 1980, der er to små runde søm slået igennem. Så et par tænger, knivtang og en mindre og spids fladtang. Pianoviren er som ofte 0,7mm, kropsmaterialet er her Mepps inspireret, ske og skeophæng er sågar den ægte vare, i bunden en glas / plastik perle. Kroppen er en 6mm gevindstang, skåret ud i passende stykker, gennemboret med et 1,5mm bor, hulet i den ene til perlen.

Mellem kroppen og ophænget bør der altid være en passende jævn overgang af gradvist mindre perler. Dette er den helt overvejende årsag til at spinnere ikke roterer, for stor friktion.

En anden hyppig årsag til problemer er at kroppen ikke kan "slippe af med vandet". Dette oplever man ofte hvis man eksperimenterer med de i forhold til kroppen, store eller brede skeer, eksempelvis Droppen og mere udtalt, den nyere Hulu. Hvis man ikke tager højde for dette og forsøger at sætte disse typer ske på en typisk Mepps krop, vil den ikke gå en millimeter.

Man kan forsøge sig frem og sætte flere og flere små perler imellem kroppen og ophænget.

 

 

Man har et utal af forskellige muligheder, man skal ikke miste motivationen bare fordi de første forsøg ligner noget der kunne være løgn - bare prøv igen og igen.

På samme måde mht andre montage former, eksempelvis indlinere. Efter nogle forsøg begynder det at ligne mere og mere.

 

 

spin3

 

Herefter monterer jeg spinneren fra bunden og opefter og gør klar til at afslutte den på samme måde som jeg startede, se ovenstående.

Herefter skal jeg bare montere springring og en god krog og så ud at afprøve samme.

 

Generelle tips

Krop og ske

Spinnerens bestanddele er i hovedtræk, krop og ske. Begge dele er afgørende for spinnerens senere bevægelse og dybde, forstået på den måde at en tung krop giver en dybere gang, det gør en tung ske eller en smallere ske også. Hvis den derimod skal gå højt i vandet, vælges en let krop, en let og tynd ske som er smallere udformet.

En svagt kuplet ske er ofte med til at sikre en stabil gang. Denne kupling skal dog stå i forhold til den ”bane” skeens øvrige bestemmende dele vil søge. Den anden vej rundt, så kan en fjernelse af denne kupling ofte redde en spinner, dette gælder også enkelte fabriksfremstillede spinnere.

Jeg bruger som regel en rustfri pianovire, mellem 0,6 og 0,8 mm. Den kan købes i en række grejforretninger og ellers i produkthandelen.

Ske ophænget er et kapitel for sig og her er de fleste afhængige af færdigkøbte dele. Bevares de kan laves selv, men det kan reelt ikke svare sig og kvaliteten oftest for svingene.

 

Hvis en ske ikke roterer godt nok og der ikke umiddelbart er andre muligheder, kan man lave et kant mønster ala Droppen. Det kan laves med forsigtighed med en specialtang i stil med en "savtands bukker" eller hvad pokker skidtet hedder. Disse kant bølger virker fremmende for rotationen.

 

Der er en tendens til at hvis man beskedent øger bredden på skeen, ændrer frekvensen og den vinkel den roterer i, den bliver lidt større.