Mini flue og spin wobler - Rundstok wobleren

 

Denne grundige (omhyggelige) "opskrift" på fremstilling af en wobler, i dette tilfælde en rundstok-type, er primært tænkt som en del af en afmysterificering af wobler fremstillingen. Dette mener jeg er nødvendigt fordi alt for mange gør-det-selv folk, profilerer sig en tand eller to for meget i forhold til, helst "diskret", at søge at anskueligøre deres enorme viden og dybe indsigt. Derfor denne tætte stribe af illustrationer, hvor alt er tydeligt. Dette som en smule modvægt til den langt mere diffuse snak om hvad der er god gang på en wobler og hvad der ikke er. Jeg vil alligevel forsøge at afdramatisere og fjerne så meget af røgsløret omkring gangen, som muligt.

Lad mig fra starten slå fast, at der ikke findes nogen gang på en wobler som altid er bedre end alt andet. Heller ikke den legendariske 5cm. original Rapala, som jeg og mange andre verden over, er fan af. Dermed så også sagt, at den "rigtige" gang, altid er et produkt af tid, sted og omstændighederne som er mere eller mindre unike. Dette er ensbetydende med, at det er op til den enkeltes fiskers "erfaring", at vælge dagens wobler, imellem de muligheder der er i æsken. Men som udgangspunkt kan man nemt have en bestemt type woblers bevægelser, som "mål" for de hjemmelavede, bare vi ikke forventer at ramme Bullseye, særligt ofte.

Størrelse, farve og bevægelser, alt har betydning og når man hører på forskellige indsigtsfulde fiskeres forskellige præferencer, så er det lige før, at det eneste der står tilbage som sikkert, er usikkerheden.

Tilbage til det man trods forbehold, kan sige om bevægelserne hos den mindre skebærende ørredwobler.

Amerikanere kalder bevægelserne "Wiggle and wobble" eller nærmest vimsende og vaklende. En kombination af disse, kan virke harmonisk i vandet, ja næsten hybnotisk - også for en ørred, andre steder og under andre forhold, virker wobleren bare ordinær. Med andre ord, der er ingen vej uden om at træffe sine egne valg. Man kan ikke standse op, konsultere et website eller spørge andre eller kontrolere likes og hvad "vennerne gør", så fingeren eller hovedet ud og tro lidt på jer selv.

Nogen foretrækker store bevægelser andre mindre, det mest rigtige er det der virker, så behag dine egne øjne og du vil tro på agnet - tror du på agnet, så vil du sandsynligvis også overbevise fisken om det.

Man kan iagtage vandløbets lokale beboere, småfiskene. Se deres små og delikate bevægelser, rykvise med pauser. Se deres farver, afstemte naturlige og diskrete. Prøv så at forestil dig en selvlysende og flourserende spinner der larmende pisker afsted nedstrøms med en ørred i hælene og spørg så dig selv, hvad fanden har fisken gang i!

Min private standardpunkt har altid været en balance og kombination af de to typer bevægelser. Et ønske om at se wobleren i vandet, når det hele spiller og harmonien er håndgribelig og altså netop, behager dens gang mit øje, så tro på den.

 

Mini wobler til flue og spin

Hvis man vil finde noget at hygge sig med, i de lange vinterdage. Hvor sæson eller is og mørke, har afskåret en fra genopladning af batterierne ude ved fiskevandene, så er her en ide - snit en wobler!

Denne type er enkle at lave og rimelige at få til at gå ordentligt, i modstrid med mange andre ørred woblertyper man kan give sig i kast med.

Disse woblere er så små at de kan bruges på en fluestang, sammen med et Bombarda eller som ren micro spin og de kan fange fisk!

Dette selvom de ikke har bevægelser som Jensen Unika wobler eller Snooky, der går hårdt, stærkt og nærmest som en metronom. Hvis man ønsker at gå med disse wobler bevægelser, skal man ikke læse videre. Men ret beset, ser man heller ikke meget fiskeyngel, der spiller energi på at bevæge sig sådan.

 

 

Materialer, et stykke 5 til 6 millimeter rundstok, en nedstryger, en blyant spidser af to-huls typen, noget rustfri pianovire omkring Ø: 0,5 - 0,7 mm. Lidt plast fra halsen på en sodavandsflaske og endeligt en klat lim samt noget dekoration. (Foto 1 og 2)

 

 

 

 

 

 

 

 

Rundstokken spidses til en jævn form, hvor ende stykket bør være 2 til 3 mm

 

 

Det tilspidsede stykke bør være ca. 40 % af den samlede længde, eller lidt over. Så cuttes den anden ende.

 

 

Så mærkes der stykker op, fire til seks stykker, efter behag

 

 

Hoved enden spidses, der skiftes imellem de to huller og man ”runder” spidsningen.

 

 

Med nedstrygeren trækkes en rille på langs af wobler emnet. Denne rille afsluttes lige over midten af emnet (måske 1 mm.) og lige meget over midten i begge ender.

 

 

Nøjagtigt vinkelret på den langsgående rille, laves en skrå rille på tværs af kroppen. Denne skråhed kan man ofte lave i ca. 45*, for at give en vis dybde.

 

 

Her er en serie på seks wobler emner.

 

 

Her er et stykke vire og kroppen. Viren er som regel dobbelt længde af kroppen. 

 

 

Frontøjet er lavet, ved den endelige justering, skal trækpunktet i øjet, være lidt under midterlinjen.

 

 

Bagøjet er lavet og viren er lagt i.

 

 

Her sammen med en særdeles veltjent original Rapala 5 cm.

 

 

Kroppen sammen med ske materialet, plast fra sodavandsflaske. Skeen formes med en saks, neglesaks eller negleklipper. Bare sørg for at der er lidt plads i midten af indhakket, så den kan skubbes en smule til den ene eller anden side, for at sidde så tæt på midt på som muligt.

 

 

Rillen fyldes op med en klar kontaktlim, viren ilægges og der efterfyldes med lim.

 

 

Skeen isættes og der efterfyldes med lim.

 

Når limen er hærdet, kan man med en frisk hobbykniv klinge og eventuelt en neglefil, runde / fjerne kanterne på skeen. Hvis der er forskel fra den ene til den anden side af skeen, kan dette gøre wobleren meget svær at trimme.

 

Truer wobleren med attrække mod venstre eller rotere venstre rundt, er der for meget pres på i højre side og front øjet bøjes forsigtigt lidt mod højre.

 

Justerings delen er i praksis den samme, fra en microwobler på 0,5 gram og til en geddewobler på størrelse med et franskbrød, princippet er det samme. Dog, selve justeringen af det delikate frontøje på microwobleren kan være lidt af en prøvelse.

 

 

 

 

Så får man syn for savn. Lever woblerne op til forventningerne - skal man overveje en lille bitte smule belastning, for at holde wobleren på højkant, etcetera etcetera.

Dekorationen overlader jeg trygt til den enkelte, man kan eventuelt slutte af med et par lag klar neglelak eller engang skibslak, begge dele høre til blandt de sejere.