En lille sommerhistorie

Jeg havde siddet ved storskærmen en lidt sen sommer aften og set uddrag af dagens etape i det års Tour de france, det kan godt have været 1998. Da jeg kommer ud fra tv-stuen, egentligt for at gå tilbage til hytte, familie og seng, slår det mig atter, at en så dejlig mild og klar sommeraften næsten bør afsluttes ved åen. At de foregående par dage havde været præget af nedbør og "snusket" vejr efter en periode med varmt og tørt vejr, gjorde selvfølgeligt sit til, at valget faldt på fluestangen frem for soveposen.

Tilbage ved hytten griber jeg stang, net og fiskejakke og går til åen. Jeg vælger at gå nedstrøms og fiske ned i et, adgangsmæssigt, lidt besværligt sving som bør holde fisk.

Fremme ved pladsen, rigger jeg til medens jeg iagttager selve svinget og mest den mere lavvandede inderside af samme, er der noget at se.

Jeg er nu kommet dertil i til rigningen, hvor en flue skal knyttes på forfanget, jeg griber i lommen efter den lille Wheatly æske med vådfluer, jeg er sikker på jeg har der. Men ak og ve, det er min lille flade æske med små flydende woblere.

Jeg er ikke meget for at skulle hele vejen tilbage til hytten, men hvad så. Jeg monterer en to-grams hjemmelavet lille wobler i stedet for fluen og håber inderligt på, at der ikke kommer nogen forbi. Der går rimeligt med at få lagt kastene og jeg kan fornemme at der er aktivitet i svinget, der sker bare ikke noget. Jeg griber wobleræsken igen for at se om der er noget andet der kan prøves.

Ganske rigtigt, i et rum under en wobler, ligger der er en af mine egne Hessellund fluer med et ca. fyrre cm. linestykke, fra et rimeligt vellykket "binde en ekstra flue på i krogbuen" fiskeri. Ja hvorfor ikke. Jeg monterer linestykket i det bagerste øje på den lille wobler, og prøver dens gang i vandet, lige foran tæerne på mig. Fluens træk i wobleren havde selvfølgeligt dæmpet dennes bevægelser noget, men fluens bevægelser! Hold da op, hvor det så godt ud, masser af ryk og bevægelse.

Med ny tiltro til projektet, skulle jeg så forsøge at kaste med riggen. Havde jeg før været betænkelig ved at der skulle komme tilskuere, var jeg nu nærmest panikslagen, for dette var hverken kønt eller lydløst.
Første gang riggen lander, kan jeg se på kølvandet efter wobleren, at det hele har hængt sig op. Forsigtig indtagning og et nyt forsøg med nøjagtigt samme resultat. Det må for pokker da kunne lade sig gøre. Tredje gang er lykkens gang og jeg kan se det lille ekstra plop fra fluen, der lander på højde med wobleren men helt op af brinken på den lave side af svinget. Det var da heldigt, tænker jeg, så får fluen da det lille kendte sving rundt for strømmen. Jeg står med linen stille og lader wobleren meget svagt bevæge sig lidt ud i mod midten af åen medens fluen synker og bevæger i en bue ud fra brinken. Jeg kan rimeligt tydeligt mærke woblerens sitrende bevægelse i fluestangens top og i linen.

Efter en meters bevægelse rejser der sig en trykbølge, hjertet er som altid helt oppe i halsen, trykbølgen ender i en hvirvel og et "sug", giv tid og jeg kan se på overfladen at der bliver trukket en smule i linebuen, tilhug. -småkage, så kan den lære det- . Havørreden tager en fem, seks meter, akkompagneret af ådalens skønneste musik "Screaming Hardys".

Resten af fighten er såmænd udramatisk nok og ender med at en rimeligt blank godt to-kilos havørred glider i nettet. Da jeg vil prøve igen, er fluen væk og wobleren gør det åbenbart ikke helt alene, så efter endnu en time tid, går jeg op og renser fisken.

Hvis andre skulle have lyst til at prøve disse moderate tosserier, så vil anbefale en wobler af samme type som den almindelige Nils master. Den har større og langsommere bevægelser end den tilsvarende rapala og altså mere at "stå imod med" når den bliver hæmmet af et træk i haleøjet. Vælg et stykke kort, maks 30 cm., langt og lidt stivere monofil-line og sidst men ikke mindst, vælg dig et sted og et tidspunkt uden andre ved åen, dette vil ødelægge dit renomme permanent.

Med Petri broderlig hilsen Steen Vinkel