Foto og bemærkninger fra vandene, bækken

For mig har det altid stået som noget specielt at gå ved de mindste vandløb og med det letteste grej. Det har ført mig langt rundt og til en masse vandløb, hvor de mindre eller måske mere overskuelige forhold tiltalte mig, det ofte klarere vand og i hvert fald de anderledes krav til at kende sit grej og kunne kaste præcist.

Dette vandløb hvor jeg kom igennem måske tyve år, opfyldte de fleste krav til den lille å. Klubadgang, i nærheden af sommerhus, langt fra overrendt samt ikke mindst en god bestand af bækørred og opgang af havørred.

Det giver næsten sig selv, at sådant et vand nemt bliver overfisket, hvis man bare en gang i mellem tager en rødplettet med hjem og det tager lang tid for bestanden at lukke dette hul, så man lader bare være. Måske kompenserer man lidt når der i efteråret kommer havørreder i åen.

Fiskeriet er et oplagt snige fiskeri med det lettest tænkelige grej og det ændrer sig ikke specielt hen over sæsonen. Det vigtigste for fiskeriet er da heller ikke linediameter eller et halvt gram til den ene eller anden side, det altafgørende her er præcision i kastene, en præcision der opstår efter masser af timer med grejet i hånden, et minitiøst kendskab til ens endeagn og hvordan og hvor dybt de går samt en vilje til at bevæge sig med yderste forsigtighed.

På de efterfølgende billeder, er det forår med friskt grønt løv på træerne og i åen er der ikke noget særligt grøde.

 

 

 

Bækken stiller nogle specielle krav til fiskeren og grejet, som her kan grejet dårligt blive let nok. I dag med superlinernes muligheder ville jeg vælge en Microlett udrustning; en ca 3´stang, et af mine mindste hjul, en 0,10 line samt de mindste hjemmelavede spinnere og woblere.

 

 

Eksempler på de mindste spinnere, her er et par hjemmelavede agat spinnere på 0,4gr, vist i midten, sammen med nogle mere velkendte "fluespinnere" og endeligt en modificeret 7gr. Refleks, som målestok. Det er medicinen til Micro-let spinnefiskeri.

 

Her har jeg set fiskere med ul-grej, 5,5´stang etcetera, der har måttet opgive fiskeriet, simpelthen fordi grejet har været for groft og stangen for lang. På den anden side har jeg også set enkelte fiskere med lige så delikat grej som mit eget, som ikke har kunnet udnytte grejet ordentligt, på grund af den manglende rutine og deraf følgende præcision i kastene.

 

Her er der flere oplagte pladser under den anden bred. Der skal kastes tæt op af den anden brink og spinnere eller woblere skal starte i samme splitsekund, de bliver bedt om det. Bedste kast plejede at være op imellem stenen og den anden brink, tæt op af brinken - stangen lægges over så agnet bliver i skygge zonen så lang tid som muligt.

Det ser måske ikke helt så svært ud som det er, men prøv at forestille dig at der er blade på træerne og de små kviste ender i store blade og der er markant mørkere under løvet. Hertil kommer så, at hvis du "bøffer" første kast, så kan du droppe hele hullet.

 

 

Her er der to fine små pladser, som begge kan holde en over tredive cm. bækker. Helt oppe i "det sorte hul" og til venstre for den mørke sten under træet, på hjørnet til venstre. Kastet lægges helt op under det udhængende græs, midt i billedet, stangen lægges over så man kommer ind i strømmen ned mod stenen. Herefter lægges stangen over til højre i allersidste øjeblik for at linen ikke skal fanges på hjørnet. Stangspidsen skal samtidigt justeres, opad og nedad under indspinningen, så man holder en passende afstand til bunden.

Som en medfisker sagde engang i firserne; "Det er sgu noget andet end stå ved sammenløbet, ved den gamle kanal og fiske havørreder - Ja!

 

"Kæmpe wobleren" i midten er en almindelig fem centimeter Rapala, så kan man selv regne størrelsen og længden ud på de andre. Disse Micro woblere har en tilsvarende størrelse gang, hvilket vil sige at fiskere der har hang til de ofte overdrevne store bevægelser på de gennemløbs "skubbede" agn, skal justere deres forventninger til Micro-woblerne.

 

 

En ringende ørred, frit fremme i det åbne på et af de meget få steder hvor det vil er muligt at svinge en delikat flue. Ellers kaster man sit agn godt ind i skyggen opstrøms, lader det finde den rette dybde og hastighed, inden den når de mørke skygger, hvor ørreden står.

 

 

Her er kastet lagt perfekt og spinneren er talt ned, sat igang og er svinget i en bue inde under i mørket og har lokket en ørred ud fra inde under rødderne. Spinneren er taget i en vending lige i overgangen mellem lys og skygge.

 

Fighten er igang.

 

Her er på trods af den ringe dybde stadigt rige muligheder for at miste fisken mellem grene, grøde og sten.

 

 

 Sikker plads for et solidt hug. Kastet lægges op i midten også lægges stangen over på skift, for at fiske slyngningernes standpladser optimalt. På dette sted havde jeg over flere sæsoner fanget den samme bækørred flere gange. Sidste gang målte den løseligt treds cm. Dette har nok været for stor en firstelse for en anden fisker. Der gik da også et par år før pladsens nye "konge" nåede de fyrre cm.

 

 

En anden af de solide pladser, her under afslørende lavere vandstand, som det kan ses på de blege rødder. Det lidt roligere vand i højre side af billedet skal fiskes effektivt når der er havørred i åen. Til bækørreden denne dag skal kastet ligge helt oppe i det mørke felt, mellem træets rødder og dets lavt udhængende blade, midt i billedet, synke et øjeblik, starte øjeblikkeligt så kommer trykbølgen, den åbne undermunds blege V anes, vente-vente til hugget mærkes, så sættes krogen!

 

 

 

Vejen til succes her er afstemt grej og erfaring i at bruge det, ellers kan man også gå her, dag efter dag uden at se et øje. Når du så er heldig og der er noget der spræller, så husk: Aldig at overfighte, giv fisken chancer for selv at hoppe af, løft i spinneren. Skal du have fat i fisken, så tag fat i kæben med to fingre, aldrig op i grus, græs eller tørre hænder. Husk modhageløse kroge og tålmodig kommen til hægterne. Husk på vor sårbare bestandene er i de små vandløb.