Nogle af mine grejæsker til bækørredfiskeriet

Jeg er blevet mødt med spørgsmålet før, "Øh må jeg gerne se dine grejæsker". Og jeg har reelt altid svaret "selvfølgeligt", en smule undrende, men jo da.

I årene på Hessellund var forespørgslen mere rationel, folk var der jo for at få lidt in put til fiskeriet, så ingen "noia" herfra. At man så senere, alligevel har kunnet se fællestrækkene, fra det hjemmelavede grej i æskerne og til grejet på "hylderne", er sgu fint nok.

Mængden af endegrej skal nok ses i lyset af min generelle tilgang til fiskeriet. Eksempel, i de tidligere dage, i start halvfjedsserne, var der ikke specielt mange bækørredwoblere at vælge imellem. 5 cm. Oroginal Rapala og en sjælden Nils-Master samt endnu sjældnere en Palsa. Også skulle du tilpasse dit fiskeri efter udbuddet og ikke omvendt - nix, ikke her.

På samme måde med alle andre endeagn, spinnere og fluer, prøv det, få det til at virke og nyd det!

Det er nok dette mine mange agn og æsker afspejler idag.

Her er et udvalg af mine pt oftest brugte grejæsker. Det kan forekomme mange at være for mange, men for mig er det ikke en for meget.

 

Det altafgørende er at jeg ved hvordan den enkelte spinner kører eller min wobler går. Samt at den supplerer / komplementerer de andre, så kan den få en plads i kassen.

Dermed så også sagt, at påstanden om den skrappe spinnefisker, der kun behøver en spinner, bare er en stor gang crap.

Netop den "skrappe" spinnefisker, kender sine endeagns stærke og svagere sider og ved nøjagtigt hvad "næste" træk er. Det er netop i kraft af denne viden, at muligheden for at optimere, med mindre og mindre marginaler opstår og jeg oplever de bedste resultater.

Så jo mere viden og erfaring man tilegner sig, des mere bliver man også klar over forskellene, implicit at nogle agn bedre udnytter øjeblikkets små marginale ændringer i forholdene.

 

 

lidt rapala justeringer

Æske med modificerede 5 cm. Rapalaer, enkelte ligger stadigt som i butikken. Modificerede eller varierede, netop fordi der ikke er meget ide i at have ti ens gående woblere i æsken.

Der er derimod rigtig meget ide i at have woblere der komplementerer hinanden, altså ligger i en slags forlængelse af hinanden, bevægelsesmæssigt. Så den ene overtager efter en anden. Måske en med en anelse større gang til opstrøms kast, hvor strømmen er en smule kraftigere end der hvor du lige gik, etcetera.

 

 

æske m. 3 til 5 gr

Æske med 2 til 5 grams færdigkøbte spinnere, ældre og tudsegamle.

De gamle spinnere ER bedre kvalitet og ligeså væsentligt så er de reelt forskellige, i modsætning til det deprimerende syn der ofte møder en på hylderne i grejshopen idag.

 

 

æske m. hj. spinnere 2 - 5 gr.

Overvejende hjemmelavede 2 - 5 grams spinnere samt enkelte "Frankensteinede". Hvis du ved hvad du laver, så kan du skræddersy spinnere til åen, hul for hul og sving for sving. Dette gjorde jeg første gang i start halvfjerdsserne og er ikke stoppet siden.

 

æske blandet klar

 Eksempel på en suppleringsæske, hvor jeg kan samle et miks til dagen, til de forskellige huller og sving, afhængigt af vandets klarhed og dybde etcetera.

 

 

 

æske dybwob gul

Æske med en håndfuld dybdykkere, En gammel Rap som fik en ny farve, gl. Alaska woblere der har fået en ekstra gang flydeevne og dekoration.

 

 

æske klar org

 En æske med gamle originaler (som lærerværelset på handelsskolen), lidt af hvert, af det der er godt selskab og godt at gå med.

 

æske klar tilpas

Hjemmelavede og tilpassede spinnere som endten kan være lidt tungere eller lettere. Skal jeg bruge en "raket", til et stykke å jeg kender godt eller en helt let variant, til dagen med lavt vand og høj grøde, så er det denne boks der kommer frem.

 

æske mepps

 Mepps æske med forskellige 00ére, 0ére, 1ére og et par toére, i de foretrukne farver. En god ting at have, eksempelvis ved et nyt vand.

 

æske mindre wob klar

 Dejlig æske med små woblere, 3cm. rapalaer, hjemmelavede og nogle af de uundværlige "Japser" woblere. 

 

Micro woblere

Micro woblere, to færdigkøbte på "gigantiske" 2 gr. De øvrige vejer fra 0,25 gr. og op til ca. 1,5 gr. Der er ingen kuriosa imellem, alle har fanget ørreder og er reelle alternativer ved det letteste fiskeri med microspinnestangen eller den lette fluestang.

 

 

æske nails

 Lille æske med nogle af mine tidlige nail "Extentions" eller micro blink, fra firserne tror jeg.

Mange er almindelige skeer fra spinnere og da jeg senere fik de første Tobyspinnere, blev de omgående slagtet og brugt som microblink. Senere fik jeg lavet nogle sølv kopier af en nordjysk troldmand. Der ligger også enkelte færdigkøbte 4 gr. Toby o.a. til den grove del af fiskeriet.

I øverste række ligger der et lille sortiment af micro spinnere, på omkring det halve gram samt nogle gamle fluespinnere.

 

æske org

 Blandet landhandel af gamle og ældre færdigkøbte spinnere, vist nok mest Svenske.

 

æske større wob

Større havørred woblere fra Rapala og Nilsmaster, af en eller anden grund er der ikke kommet nogen af de ellers uundværlige ABU Snooky med.

 

æske woblere rød

 Den ene side af en dobbelt wobler æske.

 

æske woblere rød 2

Den anden side af samme boks, med nogle af de vigtigste woblere til en hyppigt besøgt å. Et par hjemmelavede woblere i særklasse, et par standard Rapalaér og Nils Master som lige har det ekstra. To ganle ABU Killer, specielt velegnet til nedstrøms fiskeri med lidt hårdere strøm, skal der også være plads til.

 

Så om du har nok agn i dine æsker, kan kun afklares ved, hvor ofte du står og roder efter noget du ikke har i æskerne.