RAPALA
En rigtig sjældenhed, en meget tidlig æske, kun med Finsk tekst. Med mulig bark Rapala i orginalæske, foto Svensk grejsamler
Rapala tidsparametre
De efterfølgende parametre, er overvegne egne observationer, formodninger og estimater ud fra faktuel viden og det deraf logisk observerbare. Med tiden har jeg dog fået kontakt med flere ressourcepersoner. Senest har jeg fundet noget mail korrespondance med en Finne, Suomi-Jukka skrev nogle sentenser på Engelsk, som i det efterfølgende vil skille ud, da de vil stå på Engelsk.
Konkrete pålidelige oplysninger har jeg kun fundet i begrænset udstrækning. De er indsamlet over et par årtier eller fra medio halvfjerdserne og flere har bidraget, blandt andet et par Rapala ansatte, tilbage i firserne.
De ældste woblere er de oprindelige hjemmelavede bark woblere. De virker noget "klodsede" og har en noget "famlende" fremtoning.Det man ved er, at Lauri Rapala selv snittede dem, før han deltog i Vinterkrigen mod Rusland.
På dette tidspunkt omkring 1940, skulle Lauri have fundet frem til "Løje formen" og var i gang med at producere og sælge i det små, til andre fiskere og enkelte forretninger i det lokale.
Da han så skulle i krig for fædrelandet, skulle han have lavet aftaler med et par naboer eller mentorer om at fortsætte snitteri og produktion. For at kunne holde styr på denne produktion, skulle de mærke de snittede woblere. Ganske som man kender fra eksempel Hardys hjulmager værksted. Det forlyder at disse tidligste snittere, brugte faciliteterne hos Lauri Rapala og at de ikke havde noget at gøre med afsætning af woblerne, som jo heller ikke var "godkendt".
I slut fyrrerne dukkede den første maskinsnedker maskine op hos Rapala og dette blev startskuddet til flere industrielle produktions præmier, som man kan se på æsken ovenfor, Palkittu (præmie / pris) 1949 og 1950.
Dette svarer dog ikke helt overens med, fakta om at det var individuelle wobler-snedkere, der på underleverandør basis havde lavet dem og sat deres personligt mærke på dem. Den logiske forklaring på dette skulle så være, at der var lavet flere krigs woblere end der var salgsæsker til disse krigs woblere. Så man brugte forskellige nyere æsker, blandt andet dem med "præmierne" præget på.
Den første af de langt mere ensartede maskinskårede woblere, var den flydende 11 cm. Handelen gik nu fra at man kun havde handlet lokalt i Finland og til at de store døre til verden omkring, åbnede sig i start halvtresserne.
Kendetegn
Disse er blandt andet kendetegnet ved små øjne, oftest betydeligt lysere og næsten hvide, langt fremme på hovedet samt en tyndere og mere rustik lakering hvor man tydeligt kan se virens placering. Dette forsvandt ligeledes med den tiltagende produktions teknologi.
Den næste størrelse woblere var 9cm. og derefter 13cm. disse måtte dog vendte til frem omkring 1950erne.
Herefter blev udbuddet gradvist forøget, stille og roligt, med andre modeller og nu også med synkende woblere (Upova), flydende (kelluva).
Hi Steen
"Rapalas" marked with LR on the lip are not made in Finland but in Sweden.
This is connected to the arrangements between Victory and Rapala late 50's.
The production time LR stamped Rapala's was not long.
Attached a picture of an early Rapala. This is not a very early one.
Late 30's and early 40's Rapala's have are more stubby.
Regards your freind Jukka
Early models have a lot of variation and they were made of cork or pine bark. Foil was printed manually, each scale separately.
During the 50's models were varying but not any more from day to day but more like from year to year. Early 50's scales on the foil were
made with a file. About -56 they started to make the rather fat bodied model which also was the one which was first marked on the lip.
Lip has been marked with Black "Original Rapala" after year -59. In the beginning it was made with ink. Later on in the plastic.
During the first years of 60's sales was improving and they used also some prefabricated foil. After year (was it?) -59 they also
used lathe for making bodies. Preprinted foils were the start pattern (-63). The chessboard foil was used on at least 1962 when the Rapala's were
presented on Life Magazine (the famous story of Rapala's success (ved Suomi-Jukka)
De mere synlige ændringer må være, fra de tidligste håndlavede og til omkring halvtreds. Her trådte de ind i en mere homogen tidsalder, givetvis takket være en begyndende maskinfremstilling. Dette falder også i en logisk forlægelse af præmieringerne, se æsken ovenfor, 1949 og 1950.
Øjnene: Jo mindre og jo længere fremme mod frontøjet, des ældre.
Her ses tydeligt hvor langt fremme og hvor små øjnene er, endvidere en ofte "fladere" kropsform.
Skeen: Op til engang i starten af 1970érne står der på langt de fleste, "original rapala" med sort i selve skeen.
Nærbillede af skeen på denne tidlige Rapala wobler. (foto og tekst, af Svensk grejsamler)
Skeer med et sammenflettet L og R, blev efter hvad jeg er blevet fortalt produceret til en Svensk grossist, måske Pebeco.
Her ses en af de meget få ske varianter, der findes på "Original Rapala"
Lak: I forhold til den lak vi kender er halvtredser lakken tyndere og dårligere dækkende.
Folien: Hvis man støder på andet end de typiske sølv og guld folier / farver, er der typisk tale om tidlige woblere. Stadigt under forudsætning af at der står "original rapala" med sort skrift i skeen.
Her "skakbrædt" mønstret, som må forbindes med det Amerikanske marked, qua billederne fra "Marilyn Monroe" nummeret af "LIFE" magasin, fra 1962. Her ses også den sjældnere kobber folie, fra samme periode.
Finish: Vi kender alle den almindelige finish, perfekt drejede, ensartet dekoreret og pæn tyk transparent lak. Typisk for en række af de tidlige er at at man eksempelvis kan ane viren igennem ryg dekorationen.
Her ses den sjældne "Stjernefolie", på en af de tidligste maskinfremstillede "Original Rapala"
Kropsform: Nogle af de ældre originale er kendetegnede ved at formen på kroppen er "fladere". Nærmest som en alm. org. var blevet trykket lidt fladere, lidt højere og lidt tyndere. Hvis man finder billeder af de oprindelige håndsnittede, så er det lidt sjovt at skeens placeringer på disse. Disse vil udfra almindelige betragtninger omkring skeens afstand til frontøjet, have en langt mere slingrende gang med langt færre sidevers bevægelser end de senere.
Æsker: De alm. Grønne æsker med plastiklåg, stammer fra overgangen til "de nye rapaler" ca. 1970. Lidt ældre er samme type æsker, med det ældre rapala-fiske logo. Der er en klar tendens til at jo mere finsk der står på æsken jo ældre er de.
De ældste æsker skulle være "rene" papæsker med finsk tekst. "Rapala-Uistin" og måske "Palkittu" (præmie) og hvide eller brunlige farver. Disse må stamme fra slutningen af fyrrerne og fremefter.
Eksport æskerne er typisk til det amerikanske marked, her gælder samme tendens, med mindre og mindre Finsk tekst.
Rapala fra 1950´erne med barkkrop - foto af Svensk ejer og grejsamler