Micro-let fiskeri

 

Her i den helt lille bæk, med en bredde på knap en meters penge og en vanddybde på, måske 8 - 10 cm. Så er det ganske simpelt ikke hensigtsmæssigt at bruge en 5,5 eller 6`stang, som de fleste steder ville række helt over hele vandløbet. Den ville også være for stiv, til at kaste de helt små agn med.

 

Det microlette spinnefiskeri åbner en helt ny dimension i fiskeriet og er en af flere spændende muligheder, der har åbnet sig med ankomsten af superlinerne.

Prøv bare at forestille dig, hvordan det ville være, at stå med en tre til fire fods stang (måske toppen af en aflagt glasrørs #3-fluestang), et micro-fastspolehjul med plads til ca. 60 m 0,20 mm nylonline (str. 500 om man vil), med en 0,09 mm uelastisk superline, hjemmelavet 0,5 g spinner, blink eller en bare en almindelig havørredflue og så en kilos havørred i den anden ende, der tonser rundt ude på femten meter!
Tro mig, bedre bliver det bare ikke! Og det er noget, der vil stå mejslet i hovedet på én meget, meget længe.
Oplevelsen af den minimale stang, den tynde line, der skærer igennem vandet, og den måde, fighten forplantes igennem den ekstremt lette klinge.
Hvorfor man gør det? Fordi det er afsindigt sjovt, og fordi der er langt flere et kilos havørreder, der kan give dig denne oplevelse, end der er plus 6 kilos ditto til dit normale grej. Derfor!

 

Selv om vandet er noget sløret af nylig regn, fornemmer man måske at vanddybden er meget lav og en almindelig 4 gr. Refleks eller en Mepps 1, vil brage i bunden og hvis kastet endeligt lykkedes, skulle stangspidsen holdes så højt og indspinningen foregå så hastigt at fornøjelsen vil være væk.

 

 

Superlinerne

Man kan groft sagt vælge, hvordan man vil bruge de uomtvistelige fordele, superlinerne giver. Man kan vælge bare at nyde, at man kaster længere og mere ubesværet end med det normale grejvalg, eller man kan udvide repertoiret af endeagn med en række lettere grejer.

I de mindre eller mindste vandløb, hvor jeg kommer en del, betyder kastelængden ikke noget reelt, derfor udnytter jeg de nye muligheder til mindre og mindre agn.
På kysten eller ved en sø vil de fleste nok primært prioritere de længere kast og at dække mere vand – forhåbentligt også med et lille kik på de udvidede muligheder agnmæssigt. Mulighederne er der for et langt mere varieret og spændende fiskeri.

En af de mest afgørende fordele ved Micro let spinnefiskeri er de muligheder, som det letteste grej giver. Alene de tyndere liner, som betyder, at man med det rette grej kan vælge at kaste de normale længder, bare med meget lettere grej, en 0,4 g spinner, en gennemblødt havørredflue eller man kan forsætte med en 4 til 6 g spinner og kaste meget langt ved måske de store åer eller på kysten.

Hvis der ikke er helt specielle omstændigheder ved vandet, vælger jeg oftest at gå lidt ned i vægt og så kaste længere med lettere grej specielt på steder, hvor der er et vist fisketryk. Dermed kan jeg præsentere åens ørreder for andet og lettere grej, end de er vant til, eller jeg kan vælge det samme endegrej præsenteret fra en langt større afstand, end de er vant til. Resultatet bliver oftest det samme. Mit anderledes grejvalg giver mig flere tilbud, end mine mere traditionelt fiskende kammerater oplever. Dette alene af den grund, at jeg bryder rutinen, som standfiskene hurtigt vænner sig til, nemlig de samme kast fra de samme steder med det samme grej og med de samme konsekvenser – for lidt action.

Netop muligheden for at kunne anvende lettere endegrej giver mig en række muligheder. Ikke alene de microlette spinnere, woblere og blink, men i allerhøjeste grad også fluer. Jeg kan nemt kaste en 0,4 grams spinner. Til sammenligning vejer en almindelig, gennemblødt, enkeltkroget og ubelastet havørredflue ca. 1 gram! Dette er ca. det dobbelte af spinneren. Bevares, luftmodstanden på fluen opvejer en del af fordelen ved vægtforskellen, men alligevel. Det går!
Og hvis jeg så oven i købet vælger en let belastet ditto, en dobbeltkroget eller en større flue, så kaster jeg rigeligt langt nok ved de fleste åer. Selvfølgelig ikke på stykker af Gudenåen, Skjern Å eller Karup Å, men alle de steder, hvor jeg tidligere gik med en 4 grams spinner på 0,20 mm, og det er en hel del.

 

Her er en lille håndfuld microspinnere. Der er to agatspinnere på 0,4 gram samt fire traditionelle fluespinnere, der her kommer til at fremstå, uvant som næsten kæmper. Spinneren i midten er en modificeret 7 grams refleks, den er kun med som målestok.

 

En fluesnapper er en god ide til dette fiskeri med en kastet vådflue. Den giver en masse ekstra bevægelse, og man får en meget bredere vifte af muligheder for at styre, lokke og dirigere fluen hvorhen, man vil.
På samme måde, når fluen skal synke ved modsatte brink. Her er det markant nemmere at holde 0,09 mm-linen i luften, medens fluen synker, i stedet for den tunge, trækkende flueline. Hvis man så også vil prøve de større og grovere rørfluer på denne metode, så finder man ud af, hvor lang afstand man egentligt kan præsentere "klodsen" på – virkeligt sjovt!

 

En af de typiske Karup å fluer, med en fyldig uldkrop, der især i gennemblødt stand og med det våde hackel lagt ind til kroppen, kaster rigeligt langt.

Rejelignende belastede fluer er det ingen sag at kaste og fiske. En af mine favoritter til dette fiskeri er de skebærende fluer. Topfint fiskeri! Problemet er bare, at skeerne er svære at finde og omstændelige at lave. Jeg har specielt haft held med nogle gamle "Muddler Minnow" med den lille ske. Desværre er de efterhånden gået tabt, og jeg har ikke prioriteret at håndlave nye.
Så om der er en grænser for dette spinnefiskeri, vil jeg overlade til andre at undersøge også bare nyde det.

 

Når som her der er godt med vand i bækken, kan man gå helt op til en; 3cm. Rapala Original, en af Kents gamle fede "Fluewoblere" eller måske en Mepps 0.

 

Æstetikken

Bevares, vi er pænt langt fra det rene æstetiske fluefiskeri, som jeg i hvert fald ofte sætter højest. Netop på grund af elegancen, letheden og ynden i alle kastets faser.

Jeg foretrækker helt klart den letfiskede tørflue eller den opstrøms nymfe på en dobbelt taperet flydeline i de mindste klasser. Altså alt andet end blytunge skydehoveder eller, Gud forbyde det, Skagit-huttelihut, der lander på vandet med samme elegance som en pelargonie med potte, og hvor man er så langt fra "the delikate art of dry fly fishing", som man overhovedet kan komme.
Nej, uden elegancen og ynden bliver "fluefiskeri" blot et stempel eller en label for selvophøjelse – efter min mening, "but who gives a flying –---".

 

Her et størrelses forholds billede, forskellen mellem en almindelig 5cm. Rapala og en håndfuld hjemmelavede micro woblere.

 

Historie og udfordringer

Dette microlette fiskeri er nøjagtig lige så fantastisk, som jeg drømte om, at det ville kunne være, i sidste halvdel af halvfjerdserne, da forudsætningerne for det bare ikke var til stede.
Dengang var jeg som så mange andre fulgt lige i de grejmæssige fodspor på Axel Thomsen og andre, da de populariserede det lette kystfiskeri, som vi kender det i dag. Fra hammergrej og 0,40 mm til ombyggede fluestænger og 0,20 mm monofil på kysten.

Det var denne succes, som jeg og Niels Munkgaard forsøgte at overføre til vort sædvanlige bækørredfiskeri, som dengang foregik med 5´eller 5,6´stænger, 0,15 eller 0,20 mm, 2 til 5 grams spinnere, Cardinal 52 eller tilsvarende.
Besværlighederne her var dog flere og langt større end ved kystintroen, og største problem var omkring linen. Brudstyrken dengang var for en 0,20 mm ca. 2,0 kilo, men hvis man gik ned i 0,15 mm var den max. 1,4 kg. Og 0,10 mm holdt ikke et kilo! Hvis man så lagde oveni, at slidstyrken på en 0,10 mm var så lav, at man var nødt til regelmæssigt at skulle cutte et par meter for bare at bevare bare lidt af styrken! Så var fordelene ved at søge ned i linediameter ganske enkelt ikke til stede.

Hvis man alligevel gjorde forsøget, så var det svært at finde en af de meget sjældne, ekstra små og lette stænger.
Jeg kan eksempelvis huske, at jeg fik Gunnar Jacobsen, Sportscentrum, til at bestille en 5´ Orvis hjem fra Staterne. Den kunne lige til nød bruges, men den lå klart i den stive ende, og den arbejdede bedst med en 5 til 6 grams vægt, og så var en del af fidusen jo væk.

Endelig kunne de bedste at de tilgængelige lettere 5,5' til 6,5´stænger kaste en 2 g Droppen eller en Mepps 0 rimeligt langt nok, så heller ikke her ville der være den store gevinst ved at skulle jagte endnu lettere stænger.
Til slut var der problemstillingen omkring hjulene. Daiwa havde en sjælden gang imellem et lille hjul (str. 120 m 0,20 mm). Så var der DAM. De havde deres Microlite eller 110 hjul, men de var til den større og tunge side. Desuden var der et par ABU hjul i de små størrelser, Cardinal 33, C3 og lidt senere 52'eren. De var mindre, men de var også lidt til den lidt tunge og den dyre side.

Generelt omkring hjulene var der heller ikke her, nogen helt oplagte hjulløsninger. Så når man sammenfatter alt ovenstående, blev det til et "No-go" for projektet, den gang.

 

Et af de fine huller, spinneren skal ramme helt oppe i starten af hvirvlerne, lige før brændenællerne og så tæt på som muligt. Det er også et af de steder hvor, en af de sjældnere havørreder stiller sig og hvor den ofte vil afsløre sig med ryggen over vandet.

 

Hvad er så ændret i dag

Hvis vi i dag ser på den tilsvarende situation, så har mulighederne ændret sig på flere områder, men det er specielt superlinernes introduktion, der har ændret forudsætningerne. Nu kan vi nemt finde en 0,08 til 0,10 mm line, der har en brudstyrke, så den kan holde en VW. Linerne er endvidere så uelastiske, at man nu kan kroge fisken på selv de blødeste glasrørsstænger, hvilket kunne være et meget stort problem tidligere.

På samme måde med hensyn til de allermindste fastspolehjul. Her er der også dukket flere op i mellemtiden. Jeg købte eksempelvis et Silstar Tiny 20 (tror det er størrelse 70 m 0,20 mm) i 1998, og der kan findes andre ekstra små hjul, hvis man bare leder lidt efter et fint brugt.

Når man kikker efter et anvendeligt microspin hjul, er det ikke bare den fysiske størrelse, man skal kikke efter. Lineoplægget er mindst lige så vigtigt. Altså hvordan hjulet lægger den noget tyndere line op på, uden at den skærer sig ned i det foregående lag ved en belastning på agnet.

Mange kender fænomenet helt tilbage til multihjulenes tid. Her var der en "magisk" grænse omkring de 0,35 mm for det almindelige, langtkastende Ambassadeur hjul. Hvis man gik under, var det som regel kun et spørgsmål om tid, før der gik alvorligt ged i kastene på grund af "klemning".
På nøjagtig samme måde har der de senere år været en del polemik omkring eksempelvis Suverän-fastspolehjulene, hvor lineoplægget på longcast-spolen har fået skyld for lidt for mange dårligdomme. Den formindskede linediameter har absolut en væsentlig del af "skylden", netop fordi folk mange gange kritikløst har sat for tynd line på og så efterfølgende forbandet hjulet.

Det, man bør gøre, er at tage det "nye" microhjul under "luppen" og forsøge at danne sig et billede af "raise and fall" bevægelsen. Enkelte hjul har endda en asymmetrisk op og ned bevægelse af spolen. Dette gør netop "lineklemningens-effekten" mindre.

Endelig skal det pointeres, at hvis man eksempelvis tager et af de mest populære og specielt holdbare kysthjul, der overhovedet er lavet, Cardinal 54, og klasker 0,09 mm superline på og så fisker derudad, så får man også nemt problemer. Så hvis man går væsentligt under den mindste anbefalede diameter, kan det ødelægge spoler og klemme liner.

 

Man tror det næppe, men der står en ørred midt i billedet.

 

Stængerne i dag

Hvor finder man egnede micro stænger? Det er der rigtigt mange, der har spurgt om. Stangen, der er en anelse længere, lettere, blødere, det er et godt spørgsmål. Nogen gange kender man måske en, der kender en, der kender en. Andre bruger de sociale medier eller fora og spørger: "Kender nogen det eller det"? Og hvis opfordringen ellers appellerer rigtigt til svarerne, kan folk få mange gode hints og tips om alt.
Med hensyn til stængerne er det ofte nødvendigt med disse tips alene på grund af de mange forskellige små og store forhandlere, importører og sideimportører, hyppigt skiftende sortimenter, etc., etc.

Der findes enkelte custom-stangbuildere, der kan finde kulklinger, der er så "langsomme", at de næsten fungerer som en gammel glasrørsklinge. De er selvklart dyrere på denne måde, men man slipper også for en masse bøvl med at re-fitte toppe.
Jeg prøvede en hjemmelavet tilfældig kulfiberfluestangstop-udrustning ved ørredsøen på Hessellund Sø Camping midt i nullerne, hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Under et udløb, knækkede en knap 2 punds regnbue den lille klinge to steder – nøjagtig som en ukogt spaghetti. Men de første minutter af fighten – "hold-da-kæft-en-gang-lir"! Det burde alle prøve. Det microlette grej forøgede intensiteten af oplevelsen mange gange.

Selv en tyve centimeter aborre eller en femogtyve cm ørred leverer en fed fight og et smil om munden, på den der fisker en let 3 til 4 fods stang.

 

Hvor de korte stænger ikke kan bruges!

Der er selvklart en række situationer, hvor det direkte er en ulempe med den korte stang.

Eksemåelvis de bare lidt større vandløb eller hvis der er grøde eller siv langs åen, så kan fiskeriet være meget besværliggjort med den korte stang.

Du kan ikke række ud over grøde eller fiske forbi den, etc. Her griber jeg som regel den korteste stang, der kan løse problemet eller finder et andet kompromis.
Det samme kan siges om fiskeriet ved p&t-vandet. Også her kan det letteste grej bruges med stor fordel. Igen fordi det bare er så meget sjovere at fighte og fange fisk på det letteste grej.

På kysten
Her åbner der sig også en række muligheder for at gøre sit fiskeri endnu mere interessant. Igen, mindre agn eller længere kast alt afhængigt af situationen. Også her kan man en gang imellem godt bruge en ekstra stang, der kaster lettere.

 

Her er det også svært at komme rundt, med en almindelig UL spinnestang og specielt når der kommer flere blade på træerne og kastene skal ligge det snævrere.

 

På nogle gammelkendte kystpladser, som jeg kender rigtig godt, har jeg oftest medbragt ekstra let grej. Et mindre hjul med 0,10 mm superline og en ekstra æske med de helt små blink m.m. Her er et Toby-blink i 4 gram i den lidt tungere ende.

Jeg fisker på kendte "standpladser", som jeg ved ligger inden for rækkevidde af dette grej og som også består af 3 til 4 grams spinnere, tilsvarende woblere.

Specielt i sommerens tusmørke eller mørke har jeg held på de tættest på land liggende pladser, hvor man kan se både hale- og rygfinner på blankfiskene, når de er inde at jage. Jeg behøver vel ikke at stave, hvor fedt dette purschfiskeri er?
Fornøjelsen ved på dette letteste grej at fighte selv målsfisken er rigtig fin, og de større grønlændere er en kanonoplevelse. Jeg kan huske, at jeg fangede en række undslupne havdambrugsregnbuer omkring de fem kilo nede i Alssund en gang i halvfjerdserne på det dengang nye lette grej – hold op, hvor var der gang i den! Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ser frem til den første kystørred i samme klasse på denne næste generations letteste grej.

Ved søerne bør man heller ikke snyde sig selv for fede oplevelser på lettere grej, uanset om det er ved p&t-søen eller geddesøen. Hvor jerkbait-fiskeriet efter gedder efter min mening var et skridt i den tungere retning, får man mere glæde ud af fighten med de lettere grejer. Noget så småt som en halv meter gedde, som fejlagtigt tog en af mine gamle "extentions" i Pinåen, på et af de roligere stykker, leverede en kanonfight, inden den slog sig af. Jeg stod lige et øjeblik og forestillede mig, hvor meget jeg ville have kunnet mærke, hvis det havde været på jerkbait-stang og multihjul!
Man bør nok bare være forberedt på, at ligesom sidste gang, vil kritikerne fremføre de samme argumenter: "Det er alt for tyndt / let, og du mister for meget dyrt grej ved bundhug og for mange fisk!"
Nej! For det er ikke grejet, der mister fiskene, der er fiskeren. En enkelt gang fiskekuller, hvor man glemmer, hvor let grejet egentligt er, er nok. Så er fisken væk.

 

Så min opfordring er soleklar: Gå ud og udforsk de fordele, de nye grejer og liner giver, uanset om det er de rødplettede, de blanke eller de grønne, du er til. Et mere underholdende fiskeri er lige om hjørnet. Så drop det med at vente på at læse om fiskeriet, gå ud og prøv!