Woblerens primære faktorer - eller rettere woblerens primære, indbyrdes afhængige faktorer.

Der er en række faktorer, der bør forsøges at tages højde for, fra før det første snit, og det er disse faktorer jeg, måske noget tungt, kalder for woblerens primære, indbyrdes afhængige faktorer. Dette er for at pointere det intime afhængighedsforhold der i mellem dem.
De spiller en reelt altafgørende rolle for woblerens gang og jo mindre wobleren bliver eller jo mere "delikat" dens gang er, des mere afgørende bliver betydningen af dette samspil.
Hvilket igen vil sige, at de spilder en stor betydning, selv om der er tale om en gammeldags geddewobler på længde med en underarm og en altafgørende betydning, hvis der er tale om en lille flydende ørred eller aborre wobler. (B)

Jeg har igennem årene snakket med en del, der har haft forsøgt sig med wobler snitteriet og som ligeså hurtigt har opgivet det igen.
Fælles for rigtigt mange af disse, har været, at de er startet med ambitionen om at lave en Rapala, af en rundstok i ca. samme tykkelse, ja eller måske et profilbræt også er man ellers gået i gang.
Under processen er det oplagt at forventningerne, til det endelige resultat stiger, "det bliver nok en ny top fanger". Nogen har fået monteret en ske og måske også bly. Modellen kommer i vandet og går ikke en stavelse. Dette udløser næsten altid en større skuffelse, netop på grund af de forkerte forventninger og snitteriet bliver oftest lagt permanent på hylden.
Hvad debutanten ikke ved, er at han/hun, har stået over for en reelt umulig opgave, nemlig at få en stump fyrretræ, til at ligne og gå som en Rapala.

De faktorer der har den primære betydning for woblerens gang, er i ikke prioriteret rækkefølge: Kroppens form og materiale (ikke str.), skeens form, hældning og placering (ikke materiale), belastningens størrelse og placering samt front øjets placering horisontalt og vertikalt, med flere afhængigt af type.

En række af de primære faktorers indbyrdes relationer

Hvis man for overskuelighedens skyld og med udgangspunkt i ovennævnte Original Rapala, som de fleste jo kender og værdsætter, vil se nærmere på hvad man har været "oppe imod" så vil jeg i det efterfølgende gennemgå de omtalte faktorer, i forhold til at lave en Rapala ud af en fyrretræs rundstok.

Kropsform og materiale
Rapalaens krop er lavet af balsatræ, der har en markant lavere vægt end rundstokkens fyrretræ. Alene dette betyder, at for at få de samme bevægelser i den samme størrelse krop, vil kræve en meget forstørret ske, for at kunne flydte den nu større vægt, specielt i halen, lige så meget som originalen.
Den forstørrede ske vil så kræve en ny og fladere hældning på skeen eller at samme bliver rykket fremad mod front øjet, for at give samme mere "magt".
Nu er den flydende 5cm Rapala ikke belastet, men hvis den havde haft lidt justerings belastning, eks på bagkroppen, så skulle rundstokken absolut ikke have samme, tvært imod.
Tilsvarende m.h.t. front øjets placering. Den større vægt i krops materialet, vil betyde at bevægelserne vil blive dæmpet. dette betyder at front øjet bør justeres nedad, for at gengive wobbleren lidt mere af de markante bevægelser, om det kan være nok er svært at sige.

På denne måde kan man ved at ændre et parameter, her materialet implicit vægten, blive nødt til at overveje effekten mange steder og formodentligt at man skal ændre flere steder.
Hvis man ændrer en anden Primær faktor, ville det have andre, men nok ligeså omfattende konsekvenser.
For at gøre samme endnu mere uoverskuelige, så ændrer det sig også fra type til type wobler, fordi alle ikke er lige "delikate" eller måske sårbare / robuste i deres sammenhænge.

Kroppens form
1- Hvad der tilgodeser en wiggler eller vimser, ala rapala, kunne være en forfra set rundere kropsform, der er mere neutral overfor bevægelserne sidevers i vandet.
2- Hvad der tilgodeser en vaklende eller wobbling gang ala Nils master, ville være den forfra set V-formede krop, hvor en ske påvirkede "tvingen kroppen ud af", vil blive til en vaklende bevægelse, netop pga de skrå sider.
3- Dybdykkeres traditionelle form, udspringer ofte af en "neutral" kropsform som hos "fat-rap" eller en anden mere anonym form, der har nemmere ved at "underkaste" sig skeens alt dominerende rolle.

Kroppens materiale
1- Træ, let, mellem og tungere, samt imprægnering. Jo lettere materiale des flere bevægelses muligheder. Kork, flamingo eller de letteste træsorter, som bark, balsa, de lidt tungere furu eller abachi over fyrretræ og videre til endnu tungere sorter.
2- Plast kan være udmærket, jeg har brugt tandbørste skafter til mange fikse små to-delte woblere. Andre plast materialer kan også prøves, mange har en vægtfylde i vand, der gør dem meget langsomt synkende. Hvilket kan være en fordel hvis altså stemmer overens med ens ønsker for den endelige wobler.

Skeens rolle
Materiale valg, fordele og ulemper.

1- Skeens form. En bredere ske vil regel betyde en langsommere frekvens. En smal ske vil som regel betyde en hurtigere frekvens. På næsten samme måde, om den er rund eller kvadratisk, det afgørende er stadigt brede og samlet arial.

2- Skeens hældning. I hovedtræk vil den næsten vandrette ske, give den dybeste gang, hvis ellers alt andet fungerer. Jo stejlere skeens hældning bliver des grundere vil den gå. Her kan man bare tænke ABU HI-LO.

3- Skeens placering. Hvis man eksempelvis rykkede Rapalaens ske bagud, så ville gangen blive større og mere slingrende. Omvendt hvis man rykker skeen fremad, bliver samme kortere og hårdere.

Belastningens placering (for en nemheds skyld kaldet bly)
1- Justerings "bly". Den "rene" justerings belastning kan placeres efter følgende hoved tendenser. "bly" ovenpå kroppen tilgodeser en væltende gang. Bly under stabiliserer samme, hvor meget man kan og bør belaste en wobler? Bly placeret længere ude af wobleren dæmper de sidevers bevægelser, jo mere jo længere ude, des mere dæmpning. Forsøg dig frem, med sekund lim kan du justere i det uendelige. Til finpusning af gangen på den lille wobler bruger jeg som regel små messing stykker.
2- Belastnings "bly". Den "rene" belastning kan kun foregå i woblerens centerpunkt. Det vil sige det punkt alle bevægelser går ud fra. Man kan med lidt erfaring, ramme dette rimeligt nøjagtigt, altså bore ind i wobleren og placere belastningen midt i det hele.
3- Justerings/belastnings "bly". Dette er den hyppigst forekommende belastning. Når den skal tjene to formål bliver den klart nok også nemt et kompromis, den sidder ofte fra midten af wobleren og frem til lige bag skeens normale placering. Se eventuelt under Ryna eksperimenterne.

Frontøjets rolle
Placering i forhold til center-linien. På den korrekt byggede wobler sidder frontøjet midt i woblerens front og hvis man forskyder det lidt vil wobleren starte med at trække til siden. Jeg lavede engang i start firserne to ens woblere, som jeg under finishen justerede lidt til hver sin side, med det formål at jeg ved nedstrøms fiskeri i en konkret bæk, kunne sende dem ned i midtstrømmen også lade den arbejde til hver sin side. Det var så praktisk at tendenserne blev mere udtalt jo mere pres man lagde på, så hvis jeg ville rette den lidt ud af igen, så skulle jeg bare sætte farten ned.
Mest oplagt er det dog hvis man justerer op eller ned på frontøjet eller dets placering. Nedad mod skeen (modsat på Depose woblerne) giver hurtigere bevægelser og opad og væk fra skeen, større roligere og med en tendens til at slingre / vælte.

Disse ovenstående faktorer er som jeg ser dem de afgørende parametre, i forhold til den almindelige ørredwoblers gang og vel reelt alle woblere i mere eller mindre udtalt grad. Hertil kommer en række sekundære faktorer eller justerings faktorer som jeg kalder dem, altså faktorer som man kan tune eller justere med. Mere om dette "in another afsnit".