Gennemløberens bevægelser og betydningen for krogholdet.

Under en ”grejforretnings snak” mødte jeg et par af fjordens aktive havørred fiskere. Snakken gik på det sædvanlige, hvem havde taget noget, hvor og på hvad. De lovpriste gennemløberne i almindelighed og de ”falske” gennemløbere i særdeleshed.  Jeg lyttede til denne lovprisning og deres argumenter, men der var et eller andet, jeg ikke syntes stemte, helt. Jeg havde heller ikke selv gået særligt meget med disse typer agn, måske mest fordi de ikke havde passet til mit fiskeri, med stadige ændringer af riggen etcetera.

Bevægelser; mange siger at gennemløberen har ”bedre” bevægelser end dens fastmonterede kontrapart. Måske - men kun, hvis man sætter et lighedstegn mellem større bevægelser og bedre ditto. Og hvis man så gør det og fortsætter med samme logik, så vil det jo uvægerligt føre til, at de bedste bevægelser på ethvert agn, vil være kæmpe bevægelser og den holder jo heller ikke en millimeter, så ville vores fiskeri også se helt anderledes ud.

Så for langt de fleste agns vedkommende må man sige, at denne bevægelses / udslags forstørrelse, man opnår ved gennemløber principper, er en ren smagssag og noget som den beviste kystfisker, allerede har haft med i valget af agn, som et justerings parameter fra starten af fiskeriet.
Angående krogholdet derimod, her er der en fysisk velbegrundet logik, der kan sige, at jo mindre ”fast lås bar montagen” er, des mindre er risikoen for at fisken kan få held med at blokere / fastlåse denne og ”brække” sig fri. Hvor stor risikoen så reelt er, kan altid diskuteres, men en mindre tendens burde være der vel være.
Så alt andet lige, vil alene krogholdets fordele, i specielle situationer, måske med udpræget ”forsigtige” fisk, kunne retfærdiggøre et skift til et gennemløbs princip.

De "falske" gennemløbere

De falske gennemløbere er en logisk forlængelse af gennemløbs konceptet. Princippet er ganske enkelt, man afmonterer kroge og svirvler, laver en lidt lang løkke på fletlinen på måske fem centimeter. Man trækker denne igennem begge øjer på blinket, på en af de to sider (blinket ses som et almindeligt skeblink, med en hvælvet side og en mere hul side).

Dette gøres på en sådan måde, at der opstår en vis kontakt, ensbetydende med en vis friktion mellem blink og line, da det er graden af denne friktion der påvirker bevægelserne. Så stor kontakt mellem line og blink, typisk langs ydersiden af blinket og i springrings hullerne, dæmper på bevægelserne samt visa versa, en kontakt på ”indersiden” medfører mindre friktion og dermed større bevægelser.

Alt dette fordi gennemløbseffekten (de større bevægelser) kommer fra skubpunktet bagerst på agnet, og at dette bliver mere eller mindre fremhævet, rent fysisk set.

Hvordan opstår så de større bevægelser
Man kan ofte læse og høre fra eksperter, at netop disse større bevægelser, skulle skyldes en manglende springring i fronten af blinket, dette er total BS.
De større bevægelser skyldes udelukkende, at blinket eller wobleren, bliver skubbet, i stedet for at blive trukket, reelt og fysisk!!
Tænk eventuelt stabilitet på biler, forhjulstrukne kontra baghjuls skubbede. Eller endnu tydeligere, lav selv et simpelt forsøg på spisebordet; tag en tændstikæske eller et typisk længere havørredblink, bind en snor i den ene endeflade og se hvor nemt og stabilt du kan trække den hen over en bordplade. Fjern snoren og forsøg så at skubbe samme foran dig, henover bordet med en kuglepen eller strikkepind. Nu er bevægelsen alt andet end stabil og kræver konstante justeringer. Det er denne effekt, der giver de større bevægelser, ikke en skaldet springring. Trækpunktet foran stabiliserer og bagude destabiliserer skubpunktet.
Det er helt enkel fysik og bevægelseslære fra folkeskolen.

Muligheder
Det der kunne tiltale mig ved ”falsk” princippet, er at man kan udvide arbejdsområdet for et blink eller en wobler. Dette ved at give yderligere justeringsmuligheder til det enkelte agn, hvis det er det man skønner der skal til lige her og nu.
Så et skift til den ”falske” løsning giver et alternativ på fisketuren, hvis man af en eller anden grund, har fået den fikse ide at man kun kan fange fisk på et bestemt blink, men alligevel vil give det nogle større og mere markante bevægelser.
Det er noget af det man selv kan vælge, qua man har overblik over effekt og mulige alternativerne i blinkæsken. Man har jo en ide om, hvordan blinket skal gå, på denne dag. De fleste gange er det bare nemmere at skifte til et andet blink med større / mindre bevægelser, bedre eller dårligere kasteegenskaber, andre farver etcetera, i stedet for at rigge helt om og montere en ny rig. Men hvad, vi er jo alle sammen forskellige.

Dette er selvklart ikke så relevant, for dem der har den rette ”lad de små havørreder komme til mig” tilgang. Dem der vælger et blink også går med det hele dagen. Er der noget der hugger, ja så er det fint, er der ikke, ja så er der ikke. Mange af disse fiskere ser med undren på min hyppige skiften blink og spørger hvorfor? Tja, det er fordi blinket passede der henne, men ikke her. Eller fordi, her vil jeg kaste længere, fiske højere, jigge det mere ved de større sten eller skabe andre bevægelser med wobleren etcetera.
Jeg foretrækker denne, langt mere opsøgende / aktive tilgang, især på de dage hvor der rigtigt skal gås til den. Denne væren ekstra opmærksom på det hele også skifte agn derefter.
Masser af forskellige agn ryger ud over vandet, hvor de så, måske kun får et kast eller to. Hvordan virker blinket her i dag, hvordan virker denne farve her over sandbunden i dette lys, hvor langt kan jeg gå ned i vægt og alligevel nå kanten af badekarret, etcetera. Jeg prøver også at huske på, med de letteste blink, lige at lade dem falde et par sekunder i vandet, før jeg spinner ind.

Knækkede liner

Mange kender til at fletliner m.m. knækker eller slides over inde i "gennemløberen" også koster det nemt halvfjerds kroner til nyt endegrej. Med tanke på det foranstående stykke og hvorfra de ekstra bevægelser kommer, indsatte jeg ganske simpelt et stykke vire (rustfri piano vire) i gennem løberen. Jeg forlængede kun viren, med en nødvendig centimeter, så kroppen kan skubbes lidt op under fight og ellers kører dette problemløst. Jeg bruger det faktisk kun når jeg alligevel har en gennemløber og kan finde situationer hvor jeg gerne vil bruge denne. Metoden har i øvrigt aldrig svigtet.

Succes og hvad der først giver resultater

En følger eller et par stød til blinket er en halv succes og man ønsker at gå videre af "samme vej", man kan jo altid gå tilbage igen. På denne måde kan man ofte løfte en fin dag til en rigtig fed dag. Bare ved ikke at slå sig til tåls med den halve succes.
Når man har fået tilpas mange ture eller timer ”på tasken”, udvikler man som regel et ”havørred syn”. Man ser flere og flere fisk. Man har lært hvor man skal kikke og efter hvad og det bliver sjældnere, at man bliver totalt overrasket over et hug, selv på lidt større afstande. En erfaring der er guld værd, for et mere spændende fiskeri.
Selv i perioder hvor autopiloten er koblet en smule mere til, opstår der subtile advarsels signaler som man ofte "ser", en svag bølge, en lille forstyrrelse i blinkets vanlige gang, noget der gerne skal udløse et spinstop og en acceleration.

Nå, dette lille epos, skulle kun være en afmystificeren / forklaring af en kyst vildfarelse ikke et skoleridt i ”kend-dit-grej”.
Så Knæk & bræk derude.
Vinkel